Historie bogen

 
     

Mallorca 2011

apr 24 2011

Forventningerne var himmelhøje da 5 raske knejter smed kiler, reb, sikringer, atc, gri-gri og så lige en enkelt underhyler ned i rygsækken og drog afsted mod Hamborg hvorfra vi skulle flyve til Mallorca. Ulrik havde arrangeret alt med fly, hus og bil, det skylder vi ham stor tak for, for alt fungerede bare 100%.

Jack the Rabbit - farting catalysator

Jack the Rabbit - farting catalysator

Rejsen gik upåklageligt bortset fra at vi prøvede at finde huset via nogle lumske bagveje, genveje og smutveje som hverken gps eller kort kunne vise os noget som helst af. Men da vi valgte at køre ned ad en vej som vi ikke skulle køre ned ad fandt vi dog huset til sidst "the Spanish way"!

Efter sådan en rejsedag kunne vi jo æde en hel ko, vi fandt et Argentinsk sted hvor nogle af os fik nogle ordentlige bøffer. Ulrik og Thomas havde lyst til at eksperimentere, så de fik sådan en her:

Det fik vi andre at mærke dagen efter i form af en meeeget interresant odeur.

 

Første dag (14 apr.) drog vi op til Les Perxes og to områder der kaldes Hairpin Wall og Muro de Caimari. Hairpin Wall er en del slab, sværhedsgrader fra 5 og til 7c og fint til at starte på og få lidt fornemmelse af klippen.
Thomas på vej op ad en tufa på Paparazzi ruten Hele tufaen på Paparazzi ruten
Thomas på vej op ad en tufa
på Paparazzi ruten
Hele tufaen på Paparazzi ruten
Da solen begyndte at bage os til snobrød fortrak vi ind i skoven og fandt Muro de Caimari og nogle fantastiske ruter der. Især Paparazzi ruten, en 6c, var da helt vildt fed. Vand der siler ned over kalksten aflejrer kalk i nogle formationer kaldet Tufaer. Afhængig af vandets vej ned over klippen fremkommer der knolde og søjler, der hvor kalken når jorden ligner det elefantfødder. Her er Thomas på vej op ad Paparazzi ruten og det andet billede viser hele formationen.

Da armene efterhånden føltes som kogt spaghetti, mindede det os om at vi da hellere måtte se at finde noget føde, så vi drog hjemad, handlede (Ulrik og Thorbjørn stod længe og savlede over en enorm luns røget skinke til omkring 400 kroner) og fik bikset noget spaghetti og kødsovs sammen, dertil tilpas mængder San Miguel øl.

Anden dag (15 apr.) - stod udfordringerne på ruter i Sa Gubia området. Det tog lang tid at finde frem til stedet, fra p-pladsen ad en sti til venstre, op ad en udtørret bæk, op ad nogle stier, ned i en dal og op ad en bjergside, pyh, der var nogle der fik varmen.

Stefan på vej op ad Estricnina Ulrik er glad på vej op i Comechochos
Stefan på vej op ad Estricnina Ulrik er glad på vej
op i Comechochos

Men et enormt stort sted, der var jo klatring til flere uger dér. 125 ruter, fra 4+ og op til og med 8b. Meeen man skal ikke lade sig narre, for de Malorkanske graderinger er "the Spanish way", dvs. en 5'er kan være svær som en 6'er. Vi nåede nogle få ruter på Sector Excalibur, Sector Potaje Espanol og Parat dels Coloms. På sidstnævnte er der 2 ruter, Estricnina, en 5+ rute der næsten oppe ved topankeret har to mega store bryster man skal op over. Det var lige noget for drengene, vi snakkede meget seriøst om skålstørrelser! Den anden rute, Comechochos på 6a, var også en rute der kunne få lysene frem i øjnene på drengene.Også fordi den var teknisk svær hvis benlængden ikke passede.

På alle væggene i Sa Gubia området er der rig mulighed for at klatre flere reblængder. På Albahida, en bjergspids der rager op midt i området, kan man klatre over 200 meter på en blanding af 5+ og 6a ruter. Og på Sector Princesa på ruten Tierra al Reves (6a) rager 2 bagben af en elefant ud fra væggen i form af 2 meterlange tufaer.

Efter en fantastisk klatredag, godt svedte, trætte og med ømme muskler og med det reglementerede antal rifter og sår, var det godt med en tur i poolen og en San Miguel øl eller to.

En tur i poolen og en god øl, hvad kan være bedre?
En tur i poolen og en god øl, hvad kan være bedre?

 

Godt man havde en bog med, ellers ville vi ikke kunne finde ruterne
Godt man havde en bog med,
ellers ville vi ikke kunne
finde ruterne
Tredje dag (16 apr.) - var dagen hvor vi skulle slappe af. Vi kørte afsted efter en lækker morgenmad og fandt hurtigt frem til nogle Outlets, hvor man kunne få billigt fodtøj.
Stefan og Niels-Jørgen i den gamle sporvogn
Stefan og Niels-Jørgen i den gamle sporvogn
Så der var lige nogle knajter der fik gang i tegnedrengen og fik købt soldaterstøvler, vandrestøvler og sportssko så hele bilen lugtede som en læderfabrik. Vi fortsatte til området ved Sóller, hvor vi spiste frokost (Tapas) under svalende citrontræer og tog en gammel sporvogn ned til Port Sóller hvor der også var mulighed for opdatering af grejbunken. Det viste sig dog at være en and, for de havde stort set kun cykelgrej. men absolut et besøg værd, byen ligger i en lille lagune eller måske har det været et mindre vulkankrater engang, hvor der så er en lille åbning ud til havet.

For en sikkerheds skyld havde vi da lige taget vores udstyr med i bilen, "hvis vi lige skulle komme forbi et lækkert klippeparti". Få km vest for Palma ligger en lille flække, Calviá. Her følges en lille sti ind over private marker og gennem noget skov og man ender så ved et lille sted med omkring 17 ruter fra 4+ og op til 6c. Der er meget slab imellem, men absolut et besøg værd. Vi havde noget hyggeklatring, vi kunne godt mærke at vi havde givet den gas de sidste par dage.

Det blev meget sent, omkring kl. 21, vi spiste. Vi fandt et lille hyggelig familiested hvor vi kunne få nogle store, lækre pizzaer, De forsvandt i løbet af få minutter under koncentreret spisning. Dertil fik vi jo de reglementerede par San Miguel øller.

Thomas på vej op ad Dali, en 5+ på Mallorkansk, dvs. 6a/6b i virkeligheden

Thomas på vej op ad Dali, en 5+ på Mallorkansk, dvs.
6a/6b i virkeligheden.
3-400 meter nede ligger Port de Valldemossa

Fjerde dag (17 apr.) - Valldemossa area består af 3 steder, Valldemossa, Es Verger og S'Estret, alle liggende nord for Palma. Vi valgte Valldemossa der ligger langs en bjergvej der snor sig i 3-400 meters højde over en lille havneflække, Port de Valldemossa. Stedet er meget populært klatrested, der var mange klatrere, men ikke overfyldt på noget tidspunkt. Sværhedsgrader er 3 stk på 4+, 16 på 5 - 6a+, 25 på 6b - 7a og 14 på 7a+ og op, så der er klatremuligheder for alle.

 

Mens Thomas kastede sig over et fantastisk overhæng hvor man hang ud over vejen, varmede vi andre op på The Barrel, 3 stk nemme ruter på 4+. Troede vi, for det var da godt nok liiiige lidt problematisk for os alle at komme op, det var Mallorkanske sværhedsgrader.
Møj for møj plads var der møj for lidt af
Møj for møj plads var der møj for lidt
af. Her er det et kig ned fra
Centro ruten.

 

Mens Ulrik og Thomas blev ved the Main Crag gik vi andre op til the Upper Crag hvor vi fandt noget fedt Tufa. Hele klippen var gennemtrævlet af huler formet af erosion, nedfald og kalkaflejringer.
Chimenea, her kigger Niels-Jørgen ud over kanten Chimenea, her kigger Thorbjørn ned fra samme sted
Chimenea, her kigger
Niels-Jørgen ud over kanten
Chimenea, her kigger Thorbjørn
ned fra samme sted
Klart det bedste sted på hele turen ligger her, det hedder Chimenea, en 5+ (6a/6b), hvor man skal bruge alt det man har lært på klatrevæggen + orme sig op med ryggen + møve sig ind over klippeflader + kaste sig ud efter et tohåndsgreb + lidt træklatring + gribe et par sten der var på vej ned + mere, (herunder lidt held). Ruten er lidt under 35 meter lang, så Thorbjørns 70 meter reb slog lige til. En fantastisk rute som man bare vil tilbage til igen og igen.
Inspecteur Ulrik von Überfeuermeister
Inspecteur Ulrik von
Überfeuermeister

Da vi alle var ved at være godt møre kørte vi til S'Estret og Sector Cuarentón, hvor vi gik lidt rundt og prøvede lidt slab klatring. Lige ved siden af, ved Sector Mejicano, skete der et skred for nogle år siden der rev 10 svære ruter med sig. Spændende! Klippesiderne er ikke undersøgt rigtigt endnu, de kan være ustabile især under torden :-D.

Vel hjemme igen skulle Thomas og Ulrik stå for maden, det blev Überfeuermeister inspecteur Ulrik der skulle tænde op i grillen, det havde vi vældig sjov ud af at kommentere mens vi lå og dasede ved poolen og drak San Miguel øller.

 

Femte dag (18 apr.) - Helt, helt oppe nordpå ligger Polenca Formentor, der består af 4 områder hvor vi koncentrerede os om El Fumat og Xon Xanquete. Begge steder er lodrette eller overhængs klipper, sværhedsgrader fra 5 til 8a. Vi delte os, så Ulrik og Thomas satte os andre af ved El Fumat og kørte lidt længere nordpå til Xon Xanquete, hvor de kastede sig over ruterne Chi Craku, 6b+ og Xao Xoxin på 7c.

Klipperne var fyldt med huller og gange Argh, en ufo, en F16, en ?? Ulrik med en fantastisk udsigt bag sig
Klipperne var fyldt med huller
og gange, her er det Thomas
der har mistet benet
Argh, en ufo, en F16,
en ??
Ulrik med en fantastisk udsigt bag sig,
lagunen er forøvrigt forsidebillede
til bogen om Mallorca klatring
El Fumat med Sector Free Tibet og Sector Duke
El Fumat med Sector Free Tibet og Sector Duke
 Thomas's måtte, der blev udsat for mange højfilosofiske betragtninger.
 Thomas's måtte, der blev udsat
for mange højfilosofiske
betragtninger.

Vi andre masede os op ad en bjergskråning gennem savanne lignende bevoksning og kom endelig op til El Fumat og de 2 sektorer Sector Duke og Sector Free Tibet. Sidstnævnte kiggede vi på i 3 sekunder og så at de startede med 6a+ og op til 7c+, væggen var megaglat og man skulle ud under et overhæng på 1 meter, så vi gik hurtigt videre til den anden, her var ca. 10 ruter fra 5+ til 7b og lidt mere humane. Væggen lå i skygge så der var dejligt svalt, vi fik klatret en masse på ruterne Na Palonia og Colorado. Senere, da Thomas og Ulrik kom tilbage, fik vi sat topreb op på Rafael Borras, en 6b, der gik op på venstre siden af det enorme hul der er i klippevæggen. Se det var en rute der kunne få sveden frem på drengenes nordiske pander, også fordi solen havde listet sig frem og bagte lige ind på stedet. Men en fed rute, hvor starten var noget tufa, senere noget glat væg hvor man leder læææænge efter bare et negle tykt holdested og så crux'et i toppen, hvor man skulle ud og op over et overhæng.

Endnu en fantastisk dag hvor armene var godt syrede, maven lød som Niagara vandfaldet af bare sult og alle havde pådraget sig lidt flere sår og skrammer end reglerne påbød. Godt at komme hjem og få en dukkert i poolen til det udvortes og nogle San Miguel øller til det indvortes.

Sjette dag (19 apr.) - Vest og sydvest for Palma ligger et kæmpe område med 7 store klatresteder, hvor Puig de Garaffa var det vi kastede os over den sidste dag på Mallorca. Vi nåede sector Sombra med ruterne Alacran på 5+, Teresetes 6b+, Chu, chu, chu 6c+, Chúpamela 6a og Dios, no puedo på 6b samt sector Solarium en enkelt rute, Mafalda på 5+.

Sector Corral er et besøg værd, her er der tufa'er, huler, overhæng, m.m.
Sector Corral er et besøg værd, her er der
tufa'er, huler, overhæng, m.m.

Vi var også omme at se på sector Corral, hvor der var nogle fantastiske tufa'er, huler, overhæng og andre lækre udfordringer fra 6a til 7b+, men nåede dog ikke at klatre på dem.

Ulrik på vej op ad Alacran, Lidt oppe til venstre er kommer heelhook stedet.
Ulrik på vej op ad Alacran,
Lidt oppe til venstre er
kommer heelhook stedet.

Ruten Alacran var en typisk mallorkansk rute sat til 5+, men var væsentlig sværere, da der flere steder var noget overhæng eller bare glat-som-en-barnerøv vægge. Så står man der og famler efter en mikroridse, samtidig med at man står elendigt. Efter flere forsøg finder man så en løsning, nemlig venstre ben i et heelhook 30 cm over venstre hånd, venstre hånd op over hovedet og dér! er grebet! Så trækker/skubber/møver man sig videre og sveden hagler af en. Fedt!

"Gud, jeg kan ikke!" hedder
denne rute, som 4 af os
måtte tage vha. risset til højre.

Dios, no puedo ruten på 6b blev lidt af en tilløber for os alle. Thomas tog den jo bare, men måtte indrømme at den nok skulle være 6c efter hans erfaring. På billedet ses et riss i højre side, den tog vi alle og kunne så komme op, Ulrik prøvede ihærdigt på den rigtige rute. Så vi måtte alle 4 sige: "Dios, no puedo!" ("Gud, jeg kan ikke!").

Sector Solarium skulle lige kigges på, det var Thorbjørn, Stefan og Niels-Jørgen der fes derom. Man aser afsted op over et bjerg og ned igen og står så på sydsiden af Puig de Garaffa, hvor solen bare stod direkte ind med 500 gr. celsius. Efter 5 sekunders kig lagde Thorbjørn sig til at sove, så vi andre gik lidt på opdagelse og fandt Mafalde, en 5+, som var lidt skæg at klatre på da der var både riss, handjam, slab og andet godt at slutte hele turen af med. Noget vææældig sjovt var at Niels-Jørgen lige havde glemt sin hjelm og sine sko, så han måtte piske op over bjerget og ned og hente sit grej og så piske op over bjerget og ned igen, det var noget der fik kiloene til at rasle af ham. Men vi havde da lige energi til at angribe et stakkels træ og lave nogle armbøjninger med alt grejet spændt på.

Stefan bruger lige det sidste krudtNiels-Jørgen bruger lige det sidste krudt  La Semana Santa (Hellig uge).  En uge med klatring giver hård hud på hænderne og nogen ordentlige muller.
 Stefan og Niels-Jørgen
bruger lige det sidste krudt.
 La Semana Santa (Hellig uge).  En uge med klatring giver
hård hud på hænderne og
nogen ordentlige muller.

Så var vi færdige og vi tog ned i Inca for at spise fint kinesisk, det smagte over-himmelsk. Da vi var på vej hjem kom der et helt optog med deltagere udklædt i Ku-Klux clan tøj i rødt, sort, hvidt eller blåt. Det var noget katolsk halløj, la Semana Santa (Hellig uge), men underligt så det ud.

Og her er så hele banden samlet. Mallorca 2011, vi kommer igen!
Og her er så hele Cojonas banden samlet på Mallorca 2011 turen.
Thorbjørn, Niels-Jørgen, en spansker (hov, hvor kom han fra?), Stefan, Ulrik, Thomas.

Syvende dag (20 apr.) - Kl. lidt over solen stod op var vi på vej hjemad, Det gik som smurt, vi fløj hen over Mont Blanc og kunne lige skimte sne vejene alle de besøgende har trampet gennem tiden. Hmm, det så da ikke så svært ud, måske man skulle...

Links:
Bogen om klatring på Mallorca
Thorbjørns billedkomposition

Pris, ialt (fly, kørsel, husleje, billeje, mad): 2.700,-

Anbefalinger:
Køb bogen og brug en GPS, nogle af stederne er ret svære at finde frem til uden.

Indforståelser:
The Spanish way = når noget virker underligt, helt åndsvagt eller bare er totalt uforståeligt.

Fra historiebogen

Liste

Historie bogen
N-J Hvidberg
19 8016 27-11-2013