Prøv en af Danmarks klatreparker

Er du på vej til at prøve klatring af som hobby, er der gode muligheder for at prøve en af landets klatreparker. Ribe Klatreklub står bag nogle af de bedste klatrefaciliteter, som mange, både øvede klatrere og familier, har benyttet sig af. Klubben råder over klatrevæg, som rummer udfordringer for alle uanset niveau.

Beliggenhed i Danmarks ældste by

Ribe er Danmarks ældste eksisterende by og er en oplevelse også uden for klatreklubbens rammer. Man kan for eksempel se den imponerende Ribe Domkirke, som har været byens vartegn siden middelalderen, og fra hvis tårn man har en storslået udsigt ud over det flade marsklandskab.

Der er også mange andre anledninger til at besøge den gamle stad, og uanset hvad ens formål med besøget er, vil man opleve en by, der værner om sin historie og er stolt af at vise dem frem for gæster udefra.

Besøg forskellige vægge

Selv om du har base i Ribe Klatreklub, kan der være god grund til også at prøve sig frem i andre faciliteter. En af de højeste klatrevægge herhjemme finder man i DGI-Huset i Aarhus, og man kan både klatre som enkeltperson eller prøve at klatre som led i et firmaarrangement eller teambuilding. Klatring er en fantastisk måde at skabe sammenhold i en gruppe på, fordi man er afhængig af hinanden og skal stole på hinanden, hvis klatringen skal blive en succes og foregå så risikofrit som muligt.

Eller hvad med en polterabend i klatringens tegn? Den muligheder eksisterer også, idet man kan gennemføre forskellige lege og rollespil i klatringens tegn.

Træ-top faciliteter

På det seneste er der kommet forskellige træ-top klatrefaciliteter til, hvor man har mulighed for at klatre mellem trækronerne. Det har ikke så meget med rigtig klatring at gøre, men kan være en måde for folk til at finde ud af, om de kan klare højder, som jo pr. definition af en af udfordringerne ved at klatre. Sådanne træ-top faciliteter finder man blandt andet ved Kragerup Gods på Sjælland, Klatreparken ved Kolding og i Klatreparken i Odense, hvor der er muligheder for at kommer op i 15 meters højde ude i det fri.

I det hele taget rummer landskabet adskillige muligheder for at træne sin klatring og finde ud af, om det er en hobby, man vil satse på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *