Ribe Klatreklubs historie
Klubben har eksisteret siden 1995. Klubbens formål er, at give medlemmerne mulighed for at dyrke klatresport, samt at formidle den sikkerhed og de færdigheder en sådan sport kræver. Klubben er en lille og hyggelig klub med en god atmosfære.
Ribe Klatreklub holder til i Ribehallen ved Danhostel Ribe Vandrehjem, hvor vi har en 10½ meter høj klatrevæg. Derudover har klubben bouldervægge med mulighed for klatring uden reb. I kælderen har vi et såkaldt boulderrum, som er et rum med greb både på vægge og i loftet. Du kan læse mere om både boulderrummet og væggen ved at klikke dig ind på siderne.
Klubben har gennem årene udvidet væggene flere gange og køber hvert år nyt udstyr.